Nye indlæg

 

DALYFO vil lave forum for børn og unge

28-11-2013 18:03

DALYFO har taget de første spæde skridt til at etablere et forum for børn og unge med lymfødem. I november mødtes en gruppe medlemmer for at diskutere, hvordan sådan et forum kan etableres, og hvordan man kan komme i kontakt med andre interesserede.

En stærk drivkraft bag projektet er Ulla Fink Ulriques, som har ønsket sig et forum for børn og unge i mange år, og ønsket fik yderligere styrke, da hun og hendes mand deltog i en norsk sommerlejr for børn og unge i regi af Norsk Lymfødemforening.

Hun håber på, at vi også i Danmark kan få en tradition med at samle de børn og unge, som har lyst, til fælles aktiviteter og erfaringsudveksling.

I første omgang handler det dog om at finde frem til flere, der har lyst til at være med i sådan et forum.

Derfor planlægger gruppen nu at sende breve til landets lymfødemterapeuter om initiativet i håb om, at de vil give brevet videre til de børn og unge, som bliver behandlet hos dem.

Hvis du har lyst til at deltage i et forum for børn og unge eller kender nogen, der gør, så tag kontakt til Ulla Fink Ulriques på mobil: 23 24 84 23 eller på mail danula-design@c.dk


Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar