Nye indlæg

 

Susanne Holck Mogensen er ny suppleant

06-05-2016 11:29
Nu har bestyrelsen konstitueret sig, og Susanne Holck Mogensen er ny suppleant i bestyrelsen.
 
Hun er: 

• 51 år
• Sygeplejerske, nu førtidspensionist
• Sekundæret lymfødem i svær grad i højre arm efter en brystkræftoperation i  maj 2013
• Single, mor til to drenge på 15 og 23
• Arbejder frivilligt i organisationen Spisevenner
• Bor i Odder
• Mange års erfaring med bestyrelsesarbejde

”Jeg er blevet behandlet godt alle steder og har fået alle de hjælpemidler, jeg har brug for, men i løbet af min sygdomsperiode er det gået op for mig, hvor utrolig lidt folk ved om lymfødem. Nu har foreningen snart 25 års jubilæum, så det skal der laves om på. Jeg vil arbejde for at udbrede kendskabet til lymføden både blandt professionelle og såkaldt almindelige mennesker.

Jeg vil også gerne vise, at man kan have et godt liv, når man har lymfødem. Man skal ikke lade sig begrænse, selv om man er nødt til at gå med kompressionsstrømper eller – ærmer.

Jeg har lang erfaring med bestyrelsesarbejde og kan godt lide den slags arbejde, hvor man bidrager med noget til en forening.”

 
Susanne Holck Mogensen.
 
Marianne Looft er valgt som ny kasserer.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar