International Lymfødem Dag
International lymfødem dag bliver fejret verden over d. 6. marts. I Danmark har DALYFO været med til at fejre dagen også.
Hvad kan du gøre?
Der er masser af ideer til hvordan vi sammen som patienter kan oplyse og gøre opmærksom på lymfødem. Vi hører gerne fra dig om hvad du gør så vi kan dele det på vores Facebook side til inspiration for andre.
Organisere en frokost, kaffe & kage sammenkomst med venner og familie
Tag kage med på arbejde, læg lidt information om lymfødem og opfordr dem til at læse om det
Har du overvejet at ville dele dine erfaringer om at leve med lymfødem så er d. 6. marts den perfekte dag at starte en blog eller oprette en Instagram profil.
Opsøg andre patienter i dit nærområde, du kan skrive i den lukkede Facebook gruppe – tag en kaffe sammen og udveksl erfaringer
Tal med din praktiserende læge om at ligge noget materiale i venteværelset. Hvis du er medlem af DALYFO kan du måske ligge et par gamle udgaver af Lymfebladet
Meld dig som frivillig hos DALYFO – vi mangler altid en ekstra hånd og en kreativ indgangsvinkel
Den 6 marts kan du tage blåt på, du har måske en blå kompressionsstrømpe eller ærme du kan vise frem.
Hvis du har en blog eller Instagram profil så lav nogle specielle visitkort som du kan bruge til at fortælle kort om lymfødem når du giver dem ud.