Kan kronisk lymfødem i arm forebygges?
Kan kronisk lymfødem i arm forebygges?
af Winnie Rundstrøm, redaktør på Lymfebladet
Artiklen er første gang bragt i Lymfebladet januar 2021
I begyndelsen af 2021 skal 125 kvinder fra landets fem største hospitaler medvirke i en national undersøgelse om tidlig opsporing af lymfødem efter brystkræftbehandling. Metoden går i al sin enkelhed ud på, at kvinderne selv måler omkredsen af armen derhjemme og indrapporterer målingerne til sygehuset. Et projekt, der er sat i søen på Nationalt Forskningscenter for Senfølger hos Kræftoverlevere. - På den måde kan vi opspore symptomerne tidligt, sætte ind med behandling og undersøge, om tidlig indsats kan forebygge udviklingen af lymfødem, fortæller Christoffer Johansen, professor i senfølger og leder af centret, der er placeret på Rigshospitalet.
Håb om at halvere lymfødem
Spørgsmålet er altså, om den tidlige opsporing af symptomer kan hæmme, eller ligefrem forhindre udvikling af lymfødem i armen, supplerer projektlederen af undersøgelsen. - Vi har en hypotese om, og et håb om, at vi kan reducere det antal kvinder, der vil udvikle kronisk lymfødem med op til 50 procent, siger fysioterapeut og projektleder, Bolette Skjødt Rafn, der i sin ph.d fra 2015-19 i Canada, blandt andet har undersøgt, om selvmålinger er tilstrækkeligt præcise. - Og det er de. Mine undersøgelser fra to forskellige hospitaler viste, at kvindernes egne målinger er ligeså præcise som lymfødemterapeutens. Så med den viden er vi gået skridtet videre med den her undersøgelse.
Succes, hvis lymfødem reduceres
Så snart en af patienterne i undersøgelsen måtte opleve en hævelse i armen, vil sygehuset sætte ind med behandling, først med et standard kompressionsærme i fire uger. - Så vil vi følge, om lymfødemet er gået helt i sig selv, eller er reduceret. Hvis det er forværret, vil sygehuset tilbyde yderligere behandling med bandage og arvævsbehandling, fortæller Bolette Skjødt Rafn, der også ser et andet klart succeskriterium, end egentlig forhindring af kronisk lymfødem. - Vi vil bestemt også kalde forsøget en succes, hvis tidlig opsporing og behandling fra start kan reducere og holde lymfødemet meget nede, for det øger også patienternes livskvalitet.
Selvmåling = selvkontrol
Netop livskvalitet er en af flere faktorer i arbejdet med kommende, nationale retningslinjer for senfølger efter kræft, og på forskningscentret sætter man også ordet kontrol ind i et nyt lys: Patientinddragelse. - Hvis vi kun tilbyder patienten de faste kontrolbesøg hver tredje eller sjette måned, så har vi reelt ingen kontrol over senfølger som lymfødem, for det kan nå at udvikle sig både før og efter, siger Christoffer Johansen og fortsætter: - Kontrolbesøg alene giver patienten en oplevelse af passivitet, hvorimod, når patienten aktivt selv er med til at holde øje med senfølger, giver det et stærkt element af selvkontrol. På den måde flyttes magten over eget sygdomsforløb tilbage til patienten. Og så har vi samtidigt muligheden for at opdage senfølger tidligt. I undersøgelsen af selvmålinger efter brystkræftbehandling indgår en kontrolgruppe på 125 patienter, der ikke selv måler på deres arm. Projektet vil løbe over en årrække, da lymfødem kan vise sig fra få måneder til flere år efter kræftbehandling, men de første delresultater ventes offentliggjort på centrets hjemmeside i begyndelsen af 2024
Er du interesseret i at læse flere relevante artikler kan du melde dig ind i DALYFO og få tilsendt vores medlemsblad 3 gange om året.
