Tidlig opsporing og kompression til armlymfødem
Tidlig opsporing og kompression reducerer risiko for armlymfødem
Af Winnie Rundstrøm, redaktør på Lymfebladet
Artiklen blev første gang bragt i Lymfebladet Juni 2022
For første gang er 23 udenlandske studier i tidlig opsporing og behandling af armlymfødem blevet samlet og analyseret, og resultaterne har overrasket den danske forskergruppe bag analysen. Tallene indikerer nemlig, at kronisk armlymfødem efter brystkræftbehandling kan reduceres helt ned til fire procent. Der er dog stadig et stykke vej til endelig evidens for tidlig opsporing.
Det er ikke sket før, at et stort antal studier i tidlig opsporing af armlymfødem er blevet sammenholdt og analyseret, men nu har en forskergruppe på Rigshospitalet haft i alt 23 udenlandske studier under lup. Undersøgelser, der tilsammen har målt armen på 5.584 brystkræftpatienter, og som ved konstatering af hævelser af lymfevæske kom i behandling med kompression. Og selvom resultaterne er forbundet med et vist forbehold, er forskergruppens foreløbige konklusion klar.
- Der er helt klart statistisk indikation for, at systematisk og tidlig opsporing kan reducere risiko for kronisk armlymfødem, fordi behandlingen sættes ind tidligt og med stor sandsynlighed derfor kan bremse udviklingen af lymfødemet hos mange af patienterne, lyder det fra Bolette Skjødt Rafn, fysioterapeut, ph.d. og forsker ved Rigshospitalet.
Spændende perspektiv for patienter
Set i forhold til procentdelen af brystkræftpatienter, der får kronisk lymfødem, viser det samlede resultat af studierne, at der kan være endog stor effekt af tidlig opsporing. For mens lymfødem (ifølge undersøgelse fra 2013) rammer knapt 17 procent af brystkræftpatienterne i Danmark, viser studierne med tidlig opsporing, at kun fire procent udviklede kronisk lymfødem efter kræftbehandling, uanset kræftbehandlingsform.
- Det betyder jo, at resten af patienterne ikke udviklede kronisk lymfødem, mens de blev fulgt. Og de, der oplevede hævelser, kom med det samme i behandling med kompression, hvilket med stor sandsynlighed har stoppet udviklingen af ødemet hos mange af patienterne, konstaterer Bolette Skjødt Rafn.
Samtidigt fandt forskerne, at i højrisikogruppen, det vil sige patienter, der fik fjernet lymfeknuder under armhulen, udviklede kun seks procent af deltagerne kronisk armlymfødem. Til sammenligning er det tal i Danmark i dag 20 procent.
- Vi var meget overraskede over tallene, og vi ser et meget spændende perspektiv i dem. For hvis vi kan opnå den effekt med opsporingsprogrammer for lymfødem hos brystkræftpatienter, har vi pludselig en meget lavere lymfødemrisiko, også efter fjernelse af lymfeknuder. Og de seks procent, der i højrisikogruppen kan blive ramt af kronisk lymfødem, kan ved den tidlige behandlingsindsats måske holde lymfødemet nede på et mildt niveau, siger Bolette Skjødt Rafn.
Lymfødem opdages først hos lægen
De opsigtsvækkende tal holdes således op imod effekten af det gængse behandlingsforløb, der i dag typisk først sættes ind, når patientens arm allerede er hævet, og diagnosen lymfødem er stillet.
- De fleste reagerer ikke over små tegn som en lille hævelse eller ændring i tyngdefornemmelse. De tænker, det nok går over og henvender sig først efter lang tid til lægen, fordi hævelsen måske er blevet stor, eller der er opstået infektion. På det tidspunkt kan lymfødemet have udviklet sig rigtig meget, og det er den situation for patienten, vi sandsynligvis i mange tilfælde kan undgå ved tidlig opsporing, siger Bolette Skjødt Rafn, der dog samtidig påpeger forskergruppens forbehold for studiernes resultater. For selvom analyserne tyder på overbevisende og stor effekt, er de i forsknings øjemed forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at 21 af studierne ikke sammenligner resultaterne med en kontrolgruppe, der ikke modtager tidlig opsporing, og uden den kan man ikke konkludere, at den lave forekomst af kronisk lymfødem entydigt skyldes tidlig opsporing. Alligevel ses studierne som særdeles lovende. - Vi kan ikke være helt sikre på tallene og se på dem som evidens, når der ikke har været kontrolgrupper, men i de to studier, hvor der var kontrolgrupper, viser opsporingen og tidlig behandling samme effekt, så samlet set har vi meget stærke indikatorer på, at tidlig opsporing kan reducere lymfødem markant, siger Bolette Skjødt Rafn, der selv forsker i forebyggelse af armlymfødem.
Højt på dagsordenen
Som projektleder for sit igangværende studie i tidlig opsporing, omtalt i Lymfebladet i januar 2021, undersøger hun effekten af, at brystkræftkirurgi-patienter selv måler armen derhjemme og indrapporterer tallene. Konstateres der tegn på lymfødem, tilbydes patienten behandling med kompression, og i dette opsporingsprogram baseres forskningen på en kontrolgruppe. Indtil nu deltager 500 patienter, og der forventes op mod 1.000 deltagere, inden rekrutteringen til projektet afsluttes i 2025.
- Grundlæggende mangler vi flere studier. Hvis lymfesystemet først er skadet, er det jo permanent, og lymfødem kan opstå mange år efter kræftbehandlingen. Derfor kan det være en idé, at patienter lærer at måle deres arm og indrapporterer målingerne til sundhedsvæsnet, så de på den måde kan følges i mange år. Men generelt er systematiske opsporingsprogrammer kommet højt på dagsordenen nu, både herhjemme og internationalt.
Lymfødem har international bevågenhed
Analyserne af de 23 studier har derfor også fået opmærksomhed udenfor Danmark. I januar 2022 fik forskergruppen på Rigshospitalet offentliggjort resultaterne af deres analyser i det internationalt ansete tidsskrift, Journal of Clinical Oncology, og det er der ifølge Bolette Skjødt Rafn, forfatter til artiklen, to oplagte grunde til. - Dels er vores forskergruppe den eneste, der nu har analyseret alle disse studier i tidlige opsporingsprogrammer, og dels har kræftrelateret lymfødem opnået stor, international bevågenhed de senere år, fordi området har kolossal betydning for mange mennesker verden over. Artiklen er derfor også højaktuel på internationalt plan.
Resultaterne af det studie Bolette Skjødt Rafn selv er projektleder for, effekten af selv-administreret systematisk opsporing af armlymfødem efter brystkræftkirurgi, forventes at indgå i kommende anbefalinger til de danske retningslinjer om forebyggelse af senfølger for brystkræftpatienter.
Er du interesseret i at læse flere relevante artikler kan du melde dig ind i DALYFO og få tilsendt vores medlemsblad 3 gange om året.
