LogoBliv medlem
Logo
Bliv medlem

Vejledning om ansøgning af hjælpemidler

Vejledning om ansøgning af hjælpemidler

Vejledning: Sådan søger du om kropsbårne hjælpemidler

Af Winnie Rundstrøm, redaktør på Lymfebladet

Artiklen blev første gang bragt i Lymfebladet 02 2023

Det er ikke ligegyldigt hvilke ord, man bruger i sin ansøgning til kommunen om hjælpemidler. Ordvalget kan nemlig betyde et afslag om støtte til for eksempel kompression, og det skyldes, at området for hjælpemidler er sektoropdelt. Lovgivningsmæssigt er der to måder at få bevilling til hjælpemiddel på. - Lovgivningen skelner imellem, om hjælpemidlet skal bruges som led i en behandling, betegnet som behandlingsredskab, eller det skal bruges på grund af en varig funktionsnedsættelse, betegnet hjælpemiddel. Og det er her, patienter i sidstnævnte gruppe skal være opmærksomme, når de søger kommunen om hjælpemiddel, forklarer socialrådgiver og cand.soc. Stine Stenholt.

Beskriv varig funktionsnedsættelse

Grunden er, at udgiften til et behandlingsredskab sorterer under sygehusene, det vil sige regionerne, mens udgiften til et hjælpemiddel på grund af varig funktionsnedsættelse sorterer under kommunerne. Derfor er tommelfingerregel nummer et, eksempelvis for lymfødempatienter, at de beskriver følgerne af deres sygdom som en varig funktionsnedsættelse. - Det betyder, at når man søger på baggrund af Serviceloven § 112, er der tale om, at hjælpemidlet skal afhjælpe følgerne af den varige funktionsnedsættelse. Hvis der er tale om at forbedre den fysiske tilstand, er der i lovens forstand tale om et behandlingsredskab med udsigt til forbedring af patientens tilstand. Og derfor vil kommunen afvise ansøgningen med henvisning til det sygehus, man tidligere er behandlet på, uddyber Stine Stenholt. Tommelfingerregel nummer to er, at ansøgeren begrunder behovet for hjælpemidlet med konkrete eksempler på, hvordan hjælpemidlet kan afhjælpe følgerne af den varige funktionsnedsættelse.

Begrund med konkrete situationer

 - Har du for eksempel en hævet arm, der gør, du ikke kan køre bil, så søg kompression med den begrundelse, at du med kompression selv kan køre bil. Det kan for eksempel være afgørende for at beholde et job. Eller hvis hævede fingre gør det vanskeligt at spise eller lave mad til familien, så er det hjælpemidlet hertil, der gør det muligt. - Kort sagt begrund med alt det, der gør, at du kan leve et selvstændigt liv med din varige funktionsnedsættelse, hvis du får det hjælpemiddel, du søger, både i forhold til arbejde og familieliv. Jo tættere på hverdagsting og det levede hverdagsliv, jo bedre, og på den måde hjælper du kommunen med at forstå din situation, så den kan give dig den rigtige hjælp, fortæller Stine Stenholt.

Søg via digitalt ansøgningsskema

Om selve ansøgningen anbefaler Stine Stenholt, at patienten benytter kommunens digitale ansøgningsskema fremfor at søge mundtligt via telefon eller sende den til en af kommunens mailadresser. - Den digitale ansøgning lander altid det rigtige sted, og du ved hvad, du selv har skrevet. Ringer du, kan du ikke være sikker på, at sagsbehandleren får skrevet alt ned og hvad, der præcist kommer til at stå som begrundelser. Endelig er min erfaring med mail, at den kan havne alle mulige steder i kommunen, så hvis du kun kan benytte mail, så ring og få bekræftet, at den er modtaget det rigtige sted. Dernæst lyder rådet, at det altid er godt at medsende den dokumentation på sygdommen, som man har fra sygehus og læge, men har man den ikke selv, er det kommunens pligt at indhente oplysningerne med en fuldmagt fra patienten.

Ankestyrelsen giver patienter godt kort på hånden

Til daglig er Stine Stenholt socialrådgiver for Dansk Blindesamfund, og i hendes egenskab af at have indgående kendskab til love og regler netop om ansøgning til hjælpemidler, holdt hun oplæg om emnet på DALYFOs workshop i marts 2023. Tidspunktet faldt sammen med, at DALYFO i månederne op til havde modtaget flere henvendelser fra patienter, der havde fået afslag på kompressionsstrømper med begrundelse i en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen. En afgørelse, der på grund af en stribe patientklager efterfølgende til styrelsen, blev præciseret overfor kommunerne i marts i år. Og den præcisering er et godt kort på hånden for patienterne, mener Stine Stenholt. - Ankestyrelsen skriver, at borgere stadig kan få bevilget kompressionsstrømper efter Serviceloven, hvis de opfylder kriteriet for varig funktionsnedsættelse. Og samtidig påpeger styrelsen, at hvis sygehus og kommune er uenige om, hvem udgiften ligger hos, så skal borgeren uanset have hjælpemidlet udleveret, konstaterer hun og har derfor det her råd i dag til lymfødempatienter: - Hvis man får afslag på bevilling til kompression fra kommunen, så tag den her præcisering fra ankestyrelsen med i hånden og sig, at de selv må slås med sygehuset om hvem, der udleverer hjælpemidlet og hvem, der betaler regningen, siger Stine Stenholt

Hvis du vil vide mere om hvordan man kan anke en afgørelse kan du melde dig ind i DALYFO og få tilsendt Lymfebladet 02 2023 og blive medlem for 2024.

Bliv medlem (dalyfo.dk)

Du kan finde mange gode råd fra andre patienter i vores Facebook gruppe: Lymfødem - gode råd, erfaringer og tanker | Facebook HUSK at svare på alle spørgsmålene for at få adgang til gruppen.

Image

DALYFO

Dansk Lymfødem Forening

Vi er en landsdækkende og upolitisk forening som blev stiftet 1992.

Vi repræsenterer patienter med primært og sekundært lymfødem samt patienter med lipødem og deres pårørende.

Har du spørgsmål?

Kontakt os gerne på info@dalyfo.dk