Hvad er rosen?
Har du lymfødem, skal du være opmærksom på den øgede risiko for at få rosen (Erysipelas). På grund af den ophobede lymfevæske er risikoen for hudinfektion med svamp og bakterier øget. Gentagne infektioner vil yderligere beskadige lymfesystemet med forværring af lymfødemet til følge. Derfor skal man holde huden hel og smidig ved grundig men nænsom hudpleje.
Rosen er en infektion i underhuden, som giver influenzalignende symptomer i form af høj feber, der kommer og stiger meget pludseligt. Derudover vil der være hævelse, smerter og kraftig rødmen ud over ødemområdet.
Får man rosen, skal man efter samråd med læge hurtigst muligt have penicillin eller anden form for antibiotika, så sygdommen ikke udvikler sig mere end højst nødvendigt. Har man haft rosen én gang, opstår det nemmere igen. Tal med din læge om at have penicillin/antibiotika med på rejser til udlandet.
Det er vigtigt at fortsætte med kompression, så snart smerterne tillader dette, så der ikke kommer yderligere hævelse. Man kan evt. vælge et gammelt ærme/strømpe indtil man kan tåle at bruge det nyeste.
Find gode råd om rosen her
Undgå sår og rifter
Man skal passe på i forbindelse med alle former for sår på huden, som vil åbne mulighed for, at bakterier kan trænge igennem huden og forårsage rosen. Det kan være insektstik, sår og rifter fra hund/kat eller roser, brandsår, snitsår eller solskoldning.
Et godt råd er, at forsøge at forebygge ved almindelig omtanke, brug af havehandsker, solcreme, myggebalsam m.m. I varme og fugtige perioder kan man med fordel behandle lymfødemet med mediscrub eller lignende produkter, der kan købes på apoteket. Brug renseservietter eller dup sår og rifter med Klorhexidin 0,05%, hvis uheldet er ude.
Rosen flowchart
På engelsk bruger man betegnelsen “cellulitis” (ikke at forveksle med cellulite) eller “erysipelas”.
Dette flowchart omhandler; Tegn og Symptomer, Behandling og Forebyggelse
Rosen flowchart er godkendt af ekspert arbejdsgruppen for primært og børne lymfødem i VASCERN. Linket er til den danske version.
Andre sprog er tilgængelige på hjemmesiden www.vascern.eu under “Resources in other languages”
Links til mere information og retningslinier
På engelsk bruger man betegnelsen “cellulitis” (ikke at forveksle med cellulite) eller “erysipelas”.
(DK) Sundhed.dk
(DK) Dokument fra Aalborg Universitetshospital omkring behandling af erysipelas/rosen.
https://pri.rn.dk/Sider/17294.aspx
(EN) VASCERN: Do’s and Dont’s Cellulitis
(EN) British Lymphology Society og Lymphoedema Support Network:
Guidelines on the Management of Cellulitis in Lymphoedema
(EN) Best practice dokument fra International Lymphoedema Framework: Fra side 24
(EN) NICE – National Institute for Health and Care Excellence
Cellulitis and erysipelas: antimicrobial prescribing
Webinars om rosen
Flere forskellige webinars er her tilgængelig på engelsk og norsk- klik på linket i boksen.
Herunder kan du finde andre foreninger, organisationer og netværk der arbejder for dem med lymfødem.
ILF: International Lymphoedema Framework
LSN: Lymphoedema Support Network
VASCERN: European Reference Network
Hvordan udvikler det sig?
Det er meget forskelligt, hvor udtalte symptomer den enkelte får ved lymfødem, og
hvor hurtigt de udvikler sig. De første tegn på lymfødem kan være:
• Synlige hævelser efter fysisk belastning som evt. aftager igen under hvile
• Fodtøj/fingerringe, der strammer eller ikke kan tages på
• En fornemmelse af spænding, øget tyngdefornemmelse og stivhed i den kropsdel der er påvirket
• Smerter eller ømhed
Primært og sekundært lymfødem
Der skelnes mellem primært og sekundært lymfødem
Primært lymfødem
Lymfødem der er medført. Kan manifestere sig fra fødslen, ved puberteten eller senere (>35 år). Der er flere forskellige typer af primært lymfødem som en specialist kan diagnosticere blandt andet ved at tage en genetisk test.
Sekundært lymfødem
Kan opstå efter kræftbehandling hvor lymfeknuderne bliver fjernet eller lymfekar beskadiges på grund af kemoterapi eller stråling. Det kan også følge efter kirurgiske indgreb, infektion eller trauma. Forekomsten af lymfødem efter kræftbehandling er 20-30% for brystkræft, 20% for gynækologiske kræftformer, 16% for hudkræft, 10% for urogenitale kræftformer (urinveje, blære og prostata) og 4% for hoved-/halskræft (cancer.dk).