Medlemsmødet i Randers i d. 21. november
Else Meldgaard fra DALYFO’s bestyrelse bød velkommen til de 12 lymfødemikere, der havde fundet vej til medlemsmødet. Mødet blev holdt i Randers Sundhedscenter.
Af Lotte Frandsen
Første indlæg stod Anja Gjettermann for. Hun er fysioterapeut og lymfødemterapeut og arbejder som forløbskoordinator for kræftområdet i Randers Sundhedscenter.
Hun rådgiver kræftpatienter, som i forbindelse med deres sygdom har fået lymfødem, om behandlingsmuligheder, hjælpemidler og i, hvad patienterne selv kan gøre.
- Jeg informerer om, hvordan det kan være at leve med en senfølge som lymfødem, som der desværre er en del, der får. Som kommunal ansat skal jeg ikke behandle for lymfødem. Det anses for en specialistopgave, som skal foregå på sygehusene. Men jeg må gerne råde og vejlede og bygge bro mellem de forskellige tilbud.
For to år siden etablerede Anja en lymfødemrådgivning.
- Generelt mangler der praktiserende lymfeterapeuter. I Randers er der kun en enkelt, så jeg tog initiativ til at give lymfødemikerne et tilbud her i kommunen. Heldigvis syntes ledelsen, det var en god idé. Jeg har flere henvendelser hver uge, og det giver rigtig god mening, at der er et sted, hvor man kan komme ind fra gaden med alle sine spørgsmål og få vendt de udfordringer, der kan være ved at leve med et lymfødem. Sundhedscentret har også købt en Lympha Press, som borgerne kan få lov at låne med hjem på prøve for at se, om de kan have gavn af behandlingen. Og hvis de har, kan jeg hjælpe med at lave en ansøgning ud fra min faglige vurdering.
Anja gør også en stor indsats for overhovedet at fortælle, hvad lymfødem er.
- Der mangler stadig oplysning. Nogle patienter kommer til mig med en hævelse, og de forstår ikke, hvorfor den opstår. Når vi så snakker sammen, viser det sig, at de har fået fjernet et stort antal lymfeknuder og måske også har fået strålebehandling. De har nok hørt om risikoen for at udvikle lymfødem, men i en presset situation, kan det være svært at kapere alle de informationer, man får. Jeg fortæller patienterne, hvad de skal holde øje med, hvad de selv kan gøre og hjælper dem videre i systemet. Og tit ser jeg patienterne igen, hvis deres ødem bliver værre.
Så vidt vides, er Randers den eneste kommune i Danmark, der har en rådgivning om lymfødem.
- Randers er en rigtig fremsynet kommune på sundhedsområdet. Man vil gerne hjælpe og forebygge, og man gør meget ud af at se på det hele menneske frem for at fokusere på en enkelt kropsdel. Jeg håber, at andre kommuner følger efter, for behovet er der.
Næste indlæg var med Mette Witt Mikkelsen, som er privatpraktiserende fysioterapeut med klinik i Randers. Hun er også uddannet lymfødemterapeut.
Hun fortalte om nye retningslinjer for behandling af lymfødem. Her fremgår det, at man ikke forskningsmæssigt kan påvise nogen gavnlig effekt af manuel lymfedrænage. Forskerne kan udelukkende påvise effekt af kompression, enten med bandagering eller med kompressionsbehandling.
- Der er sket meget på området, men man har altså ikke kunnet bevise nogen effekt. Men jeg bliver nu ved med at gøre det, for patienterne har stor glæde af det. Der er ikke noget bevis, men patienterne siger noget andet.
Der findes en enkel og illustrativ video på patientpjecen.dk, hvor man bliver guidet gennem lymfedrænage, man selv kan udføre.
Videre fortalte Mette, at mange fysioterapeuter er begyndt at massere dybere ned i vævet.
- Tidligere anbefalede man strygninger, men i dag anbefaler man massage dybere i vævet sammen med flere cirkulære bevægelser. Det er ikke noget, vi som faggruppe har fået besked på, men ingen synes, at strygninger virker, og vi oplever, at patienterne får gavn af behandlingerne, når vi tager mere fat.
Medlemsmødet sluttede af i træningslokalet. Kirsten Sparre meldte sig som frivillig forsøgsperson og fik grundig lymfedrænage af Mette. Derefter instruerede Mette i selvdrænage, og til sidst fik alle en kort omgang mindfulness med fokus på åndedrættet.
