LogoBliv medlem
Logo
Bliv medlem

Gode råd om rosen

Gode råd om rosen

På grund af den ophobede lymfevæske er risikoen for hudinfektion med svamp og bakterier øget. Gentagne infektioner vil yderligere beskadige lymfesystemet med forværring af lymfødemet til følge. Derfor skal man holde huden hel og smidig ved grundig hudpleje.

Vær opmærksom på den øgede risiko for at få rosen (Erysipelas).

Rosen er en infektion i underhuden, som giver influenzalignende symptomer i form af høj feber, der kommer og stiger meget pludseligt. Derudover vil der være hævelse, smerter og kraftig rødmen ud over ødemområdet. 

Får man rosen, skal man efter samråd med læge hurtigst muligt have penicillin eller anden form for antibiotika, så sygdommen ikke udvikler sig mere end højst nødvendigt. 

Har man haft rosen én gang, opstår det nemmere igen. 

Får man rosen skal man i alle tilfælde holde pause med lymfedrænage i 5-7 dage efter udslettet. Det er dog vigtigt at fortsætte med kompression så snart smerterne tillader dette, så der ikke kommer yderligere hævelse.

Os med lymfødem er særligt modtagelige for rosen, fordi lymfesystemet i det område, der har lymfødem, er beskadiget eller overbelastet og ikke fungerer tilstrækkeligt til at bekæmpe infektioner.

 Derfor skal man passe på i forbindelse med alle former for sår på huden, som vil åbne mulighed for at bakterier kan trænge igennem og forårsage rosen.

Det kan være insektstik, sår og rifter fra hund/kat eller roser, brandsår, snitsår eller solskoldning. Også offentlige spabade kan være et problem, der kan forårsage et rosen udbrud

Et godt råd er, at forsøge at forebygge ved almindelig omtanke, brug af havehandsker, solcreme, myggebalsam m.m. 

I varme og fugtige perioder kan man med fordel behandle lymfødemet med Hibiscrub eller lignende produkter, der kan købes på apoteket.

Brug renseservietter eller dup sår og rifter med Klorhexidin 0,05%, hvis uheldet er ude.

En patient med lymfødem i armen har fået rosen

Tips!

Der er mange steder man skal passe på ikke at få skader, sår og rifter på huden.

For dem med armlymfødem

Brug handsker når du arbejder i haven

Beskyt dine arme og hænder når du laver mad

Pas på katteklør

For dem med benlymfødem

Brug badesko når du er på stranden

Brug klipklappere i svømmehallen for at undgå fodsvamp

Undgå at bruge en engangs skraber til at fjerne hår på benene

Image

DALYFO

Dansk Lymfødem Forening

Vi er en landsdækkende og upolitisk forening som blev stiftet 1992.

Vi repræsenterer patienter med primært og sekundært lymfødem samt patienter med lipødem og deres pårørende.

Har du spørgsmål?

Kontakt os gerne på info@dalyfo.dk