LogoBliv medlem
Logo
Bliv medlem

Gode råd om varme

Gode råd om varme

Sommer og varme giver mange gange problemer for os med lymfødem.

Der er indikationer for at der er flere der får rosen om sommeren.

Det kan der være mange grunde til f.eks. man har mere bar hud, større risiko for at blive stukket af myg eller andre insekter, hvor man kradser i stikket/såret, risiko for at blive solskoldet, bare fødder på stranden og terassen og havearbejde. Måske har man heller ikke sin kompression på fordi man er på stranden, til fest eller bare fordi det er for varmt.

Derfor vær ekstra opmærksom på disse risici. 

Varme og det venøse system

Men varmen kan også en negativ effekt på vores venøse system så mange har mere "vand" i benene og fødderne når det bliver sommer. Varmen får nemlig blodkarrene til at udvide sig (dilatere), så kropsvæsken bevæger sig til ekstremiteterne på grund af tyngdekraften. Dem der er overvægtige og ældre mennesker har højere risiko for at døje med dette problem.

Du kan sørge for at hæve dine fødder højere end dit hjerte så ofte som muligt.Undgå varme, når det er muligt. Ophold dig i skyggefulde områder eller rum med aircondition, når det er muligt. Undgå overdrevent varme bade og saunaer, da disse kan forværre hævelsen.

Forbliv aktiv. Moderat motion som svømning og gåture er med til at sætte gang i kredsløbet. Prøv at dyrke motion på køligere tidspunkter af dagen, f.eks. om aftenen eller om morgenen. Lav venepumpeøvelser.

Drik en masse vand eller urtete.

Kontroller din kost. Reducer mængden af alkohol.

Brug kompression!

En tur i svømmehallen er en god måde at køle ned på.

Tips til at sove i varmen

Kroppen regulerer sig med at naturligt sænke temperaturen når det bliver sengetid...derfor vi bliver lidt kolde når vi er trætte. 

1. Dit soveværelse skal være så køligt som muligt - soveværelset skal være et sted mellem 16-18C, hvilket er den optimale temperatur for søvn, da det fremmer frigivelsen af melatonin, søvn hormonet, så prøv at holde gardinerne eller persiennerne lukket om dagen for at holde rummet så køligt som muligt. 

2. Et brusebad før sengetid får din krop til at køle af, da den omgivende temperatur er køligere, når du kommer ud af det varme bad/brusebad, og du bliver afkølet, hvilket hjælper med frigivelsen af melatonin.

3. Sov nøgen/begrænset tøj og kun med et toplagen. Prøv fugttransporterende lagner eller pyjamas eller pyjamas i 100 procent bomuld

4. En varmedunk med isterninger eller køleelementer kan bruges til at køle (top)madrassen ned med. 

5. Hvis du sover sammen med en partner, kan du skabe en barriere mellem dig og dem, så I giver hinanden mere plads. Jo større seng/madras, jo bedre, og separate enkeltdyner for at undgå at lukke luften inde kan hjælpe.

6. Silkepudebetræk og/eller sengetøj kan virke mere kølende på huden. 

7. Tænk over din sovestilling. At ligge på ryggen er langt køligere end at sove i fosterstilling.

8. Hav et glas ved din sengekant, men husk det er bedre at drikke rigeligt i løbet af dagen for ikke at kompensere om aftenen før sengetid...så skal man måske op og tisse som kan forstyrre nattesøvnen.

9. Opbevar after-sun- eller fugtighedscreme i køleskabet, så den er kølig, når du påfører den før sengetid.

10. Strømper der har været i køleskabet kan bruges til at køle kroppen ned på og også være forfriskende for de varme fødder.

Vabler under "silikonedutterne" på kompressionsstrømpen/ærmet

Om sommeren ser vi flere der klager over denne slags "allergisk reaktion" overfor silikonekanten. En af grundene til, at der kan være sådan reaktion, er friktion. Ligesom man får vabler af friktion fra sko når skoen/strømpen gnider kontinuerligt på huden. Om sommeren, når det er varmt, så hæver armen eller benet måske mere og man sveder. Så kan man få denne gnidning af silikone"dutterne" på huden. De kan udvikle sig til små vabler.

Det er meget vigtigt ikke at hive unødvendigt i strømpen/ærmet når man tager den på. Brug et hjælpemiddel til at tage den på og brug handsker til at sørge for, at den sidder korrekt. Man kan evt. lægge et stykke gaze under kanten for at beskytte huden. For dem med strømper kan man bruge underbukser med ben og så lægge strømpekanten ovenpå. 

Såfremt man generelt har dette problem må man få hjælp fra den der tager mål for at sikre sig, at målene er korrekte og kanten ikke er for stram. Man kan også få andre typer kanter i strømperne/ærmerne hvis man ikke kan tåle den man bruger.

Pas på hvis det udvikler sig med yderligere rødme og hudirritation.

Hvis man bruger lim til at holde strømpen/ærmet oppe så vær sikker på at strømpekanten bliver rengjort og der ikke er gamle limrester der akkumulere i silikonedutterne.

Kompressionsbeklædningsgenstande skal vaskes hver dag for at sikre en korrekt behandling.

Image

Anita, en patient fra Norge siger:

"Jeg deler dette billede for at vise at vi ikke skal skamme os over hverken strømper eller bandager. Gå i bikini eller kjole. Og når barnet på 5 år vil på stranden ja så bliver det sådan selvom man har paillomatosis på tæer og andre steder så ved man at der er udfordringer med at bade. Så jeg håber der også bliver lidt badning for mig i år. Med tåkappe eller bandager på tæerne. Jeg ønsker jer en dejlig sommer! Og gå med løst tøj for dem som synes det er vanskeligt. De fleste har nok i sig selv, og de blikke du får er som regel empati eller nysgerrighed. De er glemt så hurtigt som de er kommet"

Image

Har du nogle gode tips? Så skriv til info@dalyfo.dk 

DALYFO

Dansk Lymfødem Forening

Vi er en landsdækkende og upolitisk forening som blev stiftet 1992.

Vi repræsenterer patienter med primært og sekundært lymfødem samt patienter med lipødem og deres pårørende.

Har du spørgsmål?

Kontakt os gerne på info@dalyfo.dk