Musikterapi

Musikterapeut: ”Musik er følelsernes sprog

Musikterapi kan være en vej til at finde melodien igen i sit liv. For eksempel efter en alvorlig sygdom eller på grund af de livsvilkår, der følger med en kronisk sygdom. - Musik er følelsernes sprog, og den kan skabe en vej til selvindsigt og til at få sat ord på de følelser, der fylder, fortæller musikterapeut Lars Rye Bertelsen.

Guitar, fløjter, flygel og percussion-instrumenter. Alskens musikinstrumenter er til rådighed i Klinik for Musikterapi i Aalborg, hvor musikterapeut Lars Rye Bertelsen deler lokaler med to kolleger. Hans klienter kommer alle med vidt forskellige problematikker og i alle aldre, fra en treårig med sproglige udfordringer, der får lov at synge i vilden sky i en mikrofon som en rockstjerne, til en 90årig med demens. Og så er der alle dem imellem, hvoraf mange står midt i en livskrise og kommer for at få hjælp til at finde melodien igen i livet, for eksempel med en kronisk sygdom, et handicap eller efter alvorlig sygdom. Og hvis nogen skulle tænke: Jamen, jeg har ikke én eneste tone i livet, så findes den sætning ikke i musikterapi. For uanset problematik, så har alle klienter ét til fælles, nemlig at alle kan spille. 

I musikken taler hjertet - ikke hjernen

- Derfor favner musikterapien alle problemstillinger og alle mennesker. I musikken er det hjertet, der taler - ikke hjernen. Det vigtigste er den kommunikation, der ligger i musikken og dens evne til at skabe kontakt med følelser eller stemninger, som klienten opnår selvindsigt i, gennem musikken, og på den måde kan sætte ord på bagefter og bearbejde, fortæller cand.mag. i musikterapi Lars Rye Bertelsen. Mennesker opsøger musikterapi af mange forskellige grunde, eksempelvis koncentrationsbesvær, lavt selvværd, livskriser efter blodprop eller kræft, og her kan musik have en effekt både fysisk og mentalt.

- Forskning har vist, at musik kan sænke blodtryk og hjerterytme, og det giver en dybere vejrtrækning, der har en selvforstærkende virkning og giver mental ro og afslappethed. Vi ved også, at stresshormonet cortisol nedsættes ved at lytte til musik. 

Klientens spil udtrykker følelser

Med 41 års erfaring inden for sit felt fortæller Lars Rye Bertelsen om to former for musikterapi. I den ene, den aktive form, er det et samspil mellem klient og terapeut, der med sit spil kan understøtte klientens stemninger. Imens lytter musikterapeuten.

- Musik er følelsernes sprog. Jeg kan høre og fornemme de dele af følelsesregistret, som klienten går igennem under sit spil. Og bagefter kan jeg spørge: Lige det sted lød du vred, hvad handlede det om, et andet sted lød du trist, hvad tænkte du på der. Og så handler det måske om en sorg, et tab, der fylder lige nu, som klienten nu kan få sat ord på og arbejde videre med. 

Musik giver adgang til det ubevidste

En anden form inden for musikterapi hedder Guidet Imagery and Music, GIM, som er en guidet billeddannelse til musiklytning, og som indledes med åndedræts- og afspændingsøvelser. Når klienten, der ligger på en briks, er klar, starter musikterapeuten de playlister, han har valgt, og som på forhånd er nøje sammensat for at skabe de rette stemninger, der danner indre billeder hos klienten.

- Musikstykkerne kan veksle mellem at være rolige til mere uforudsigelige, der skaber stemning af noget dramatisk, fortæller Lars Rye Bertelsen og uddyber terapien. 

- GIM er en rejse, hvor klienter ofte oplever de indre billeder som en film, og de fortæller undervejs hvad, de oplever. Jeg havde for eksempel en klient, der fløj på en ørn og kunne se alting fra oven. Og en anden, som kom til en grotte, klienten ikke kunne komme op af igen. Jeg spurgte, om han havde noget i sin rygsæk, der kunne hjælpe, og jo, det var der: Et flyvende tæppe. Min guiderolle består i at være med på rejsen på en deltagende måde og kun hjælpe videre på rejsen, hvis de bliver utrygge. 

Det er individuelt hvilke billeder, klienterne oplever, men den dybe afspænding gør, at det er lidt som at drømme, og sammen med musik giver den adgang til det ubevidste. Nogle bliver meget berørte undervejs. 

Efter musikrejsen, der varer 30-40 minutter, beder musikterapeuten klienten om at tegne de vigtigste ting og symboler fra rejsen og tænke over betydningen af dem til næste session. Med terapeutens hjælp i samtalen og musikken, bringer hver session på den måde klienten videre i den personlige proces.

Musikmedicin på app

Foruden de to former for musikterapi, findes musikmedicin på app: Musikstjernen. Det er ikke en terapi, men en mulighed for selv at vælge playlister, der kan virke lindrende på søvnløshed, angst, depression eller andre problemer i hverdagen. Playlisterne er sammensat af erfarne musikterapeuter, og appen er udviklet af Psykiatrien på Aalborg Universitetshospital. Musikstjernen kan downloades af alle.

- Det er ikke playlister, man downloader bare for at høre musik. De er specielt designet, og vi har udviklet appen, så den er nem at betjene med farvekoder for de playlister, man ønsker. Det er individuelt, hvilken musik, der virker til hver enkelt, men mange har gavn af den. Vi tilbyder en gratis prøve af Musikstjernen i en uge, men jeg vil anbefale to-tre uger for at kunne mærke, om den hjælper, siger Lars Rye Bertelsen.

Appen Musikstjernen, The MusicStar, består af playlister med specielt designet musik, der kan lindre eksempelvis stress, angst eller depression. Den koster 39 kroner per måned og indeholder hverken algoritmer eller reklamer. Musikstjernen kan downloades via Appstore til iPhone og via Playstore til Android