Paraplyorganisationen for danske patientforeninger, Danske Patienter, søger patienter, der har overskud og lyst til at indgå i dialog med sundhedsvæsenet i konkrete situationer, hvor det er vigtigt at inddrage patienternes viden og erfaringer.

Danske Patienter har oprettet et korps af aktive patienter og pårørende, som du kan melde dig til. Gør du det, kan Danske Patienter kan kontakte dig, hvis sundhedsvæsenet ønsker din hjælp og viden i forbindelse med nye projekter, løsninger og praktiske beslutninger i sundhedsvæsenet.

Et eksempel kan være, at man på et hospital beslutter at samle en gruppe mennesker – for eksempel sygeplejersker, læger, patienter og pårørende – der skal finde ud af, hvordan man bedst indretter en ny afdeling på hospitalet.

Her kan den aktive patient eller pårørende bidrage med sine erfaringer og oplevelser, så den nye afdeling ikke kun lever op til de behov, læger og sygeplejersker har, men også til patienterne og de pårørendes.

Et andet eksempel kan være, at en kommune skal købe nogle nye apparater, der kan måle blodsukker hos diabetespatienter. Her kan en patient med kendskab til diabetes være med til at fortælle kommunen, hvad han eller hun har brug for, lægger vægt på og foretrækker i forbindelse med et nyt apparat.

En aktiv patient eller

FOF Københavns Omegn udbyder et yoga-hold specielt til folk med kredsløbsproblemer og ophobning af væske i kroppen - især i benene. Det kan måske have interesse for nogle lymfødemikere.

Underviseren hedder Erna Troels, og hun er uddannet i lymfedrænage. Derudover har hun et godt kendskab til yoga og har været i praktik i fire uger i Kerala i Indien, hvor yoga er en væsentlig del af behandlingen af lymfødem.

På holdet bliver der arbejdet med yoga-, åndedræts-, venepumpe- og afspændingsøvelser for at styrke kredsløbet og lymfesystemet.

Kurset starter 4. februar og foregår hver tirsdag fra 16.30-18.00 i Herlev. Tilmelding på www.fof-taastrup.dk - hold nr. 13597.

Mads Radmer Jensen, der er læge på Bispebjerg Hospital, vil gerne i kontakt med kvinder, der har udviklet lymfødem efter behandling for brystcancer, og som har mod på at deltage i et forskningsprojekt. Projektet går ud på at finde ud af, om immunsystemet spiller en rolle for, om man får lymfødem efter cancerbehandling.

Forsøg har vist, at når man udfører kirurgiske indgreb på dyr, så kan der opstå en betændelsereaktion (inflammation) i vævet, der igen kan føre til, at kroppens mindste blodkar - de såkaldte hårkar - bliver mere utætte over for vand, hvilket fører til en større væskeansamling.

"Men der er ingen undersøgelser, som viser, om det også er tilfældet for mennesker. Derfor er ideen med forsøget at afklare, om der er en betændelsesreaktion hos kvinder med brystkræftrelateret lymfødem, og hvis det er tilfældet, om den relaterer til utæthed i hårkarrene," siger Mads Radmer Jensen.

Forsøgene foregår på Bispebjerg Hospital og varer op til tre timer. Under forsøget bliver der taget en blodprøve i den raske arm, man får målt tætheden af hårkarrene overfor vand, og der bliver lavet en lille vable på indersiden af overarmene, hvorfra der bliver tappet noget væske til analyse.

For at kunne være m