Behandling af lymfødem
Lymfødem er en kronisk lidelse der desværre ikke kan kureres, men med effektiv og kontinuerlig indsats fra patienten kan lidelsen udvikle sig langsommere og generne lindres betydeligt.
Fysiurgisk behandling
Fysiurgisk behandling er den mest udbredte behandlingsform og den tilpasses den enkelte patient. Behandlingen kan, alt efter patientens situation og behov, omfatte lymfedrænage, bandagering, hudpleje og øvelser. Eventuelt tilbydes arvævsudstrækning for patienter med sekundært lymfødem.
Patienten skal selv være indstillet på at deltage i egenomsorg og følge anbefalingerne.
Der er tale om en intensiv eller reduktionsfase hvor patienten kan blive bandageret flere gange om ugen indtil ødemet er reduceret mest mulig og derefter kan blive opmålt til varig kompressionshjælpemiddel/midler.
Du kan finde en liste over behandlere der er medlem af Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Lymfødembehandling her
Kirurgisk behandling
Kirurgisk behandling er begyndt at have større udbredelse også i Danmark. Der skelnes mellem lymfovenøse-anastomose (LVA), fedtsugning og lymfekirtel transplantation.
På Herlev Hospital foretages der LVA (lymfovenøse-anastomose) og på Odense Universitets Hospital foretages der fedtsugning (på engelsk SAPL - Suction Assisted Protein Lipectomy).
Patienter kan få en henvisning, for at se, om man er egnet til den ene eller anden type operation.
Uanset bliver man ikke kureret for lymfødem, men det kan lindre symptomer og evt. også reducere risikoen for gentagne rosen tilfælde. Der vil være anvisninger omkring brug af kompression efterfølgende.
Link til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om fedtsugning af lymfødem: link
Link til Herlev Hospital om LVA her
Kompression
Lymfødem kræver livslang egenomsorg. Blandt de forskellige behandlingsformer er kompression det vigtigste element i håndteringen i både den indledende reduktionsfase såvel som i vedligeholdelsesfasen.
Kompressionshjælpemidler modvirker væskeophobning, hvilket er med til at bevare volumen og formen af den berørte kropsdel hos lymfødempatienter.
Der skelnes mellem fladstrik og rundstrik materiale i kompressionshjælpemidlerne. Man kan få enten standard størrelser eller specielstrikket som er lavet efter præcise mål.
På billedet kan du se en strømpe af rundstrik foroven og fladstrik forneden.
Man kan få strømper, ærmer, handsker, tåkapper, bermuda....der er utrolig mange versioner og du skal tale med din måltager om den bedste løsning til dig.
For mere information om kompressionshjælpemidler kan du finde spørgsmål og svar på denne hjemmeside.
Hjemmesiden er blevet lavet i samarbejde med andre patientforeninger i Europa - fra Holland, Portugal, Italien, Frankrig og Sverige.
Hvad kan du selv gøre?
Motion og kost
Hold dig fysisk aktiv.
Start langsomt hvis du ikke har motioneret før og dit lymfødem er nyt. Tal evt. med en fysioterapeut eller lymfeterapeut der kan hjælpe med et program tilpasset dig, dine behov og begrænsninger.
Spis sundt og tilstræb at være normal vægtig. Overvægt kan øge lymfødemet og gøre det mere besværligt at håndtere.
Kompression
Kompressionshjælpemidler skal anvendes i henhold til anbefalingerne fra læge eller lymfeterapeut.
Kompression er en af de vigtigeste elementer for at afhjælpe lymfødemet.
Nye kompressionshjælpemidler skal søges om regelmæssigt.
Bliv medlem af den lukkede facebook gruppe for patienter: www.facebook.com/groups/lymfoedem/ for at dele dine erfaringer omkring ansøgning og brug af kompression.
Rettigheder
Siden ca. 2012 har lymfødembehandling været tilskudsberettiget af sygeforsikringen i regionerne.
Alt efter hvilken type lymfødem du har (primært eller sekundært) og hvor i forløbet (nyopstået eller senere stadie) er der forskellige muligheder og rettigheder.
Din egen læge kan henvise til behandling eller hvis du har været tilknyttet en onkologisk afdeling i forbindelse med kræftbehandling kan du kontakte dem med et nyopstået lymfødem.
Har du et primært lymfødem (= medfødt), kan du få en henvisning fra din egen læge til udredning ved f.eks. lymfødem klinikken på Bispebjerg Hospital.
Flere sygehuse har forklaringer på hvordan du kan komme til udredning eller/og behandling på deres hjemmeside. Du kan søge under lymfødem på deres hjemmeside eller tjekke under under fysio- og ergoterapi afdelingen eller afdelingen for dermatologi (hud) alt efter om du har sekundært eller primært lymfødem og om du også har sår eller andre hudsygdomme der skal behandles.
Til fysioterapeutisk behandling, udenfor sygehus regi, kan du få henvisning til en fysioterapeut. Henvisning sker efter den praktiserende læges vurdering. Du kan se mere her
Vederlagsfri fysioterapi gælder for "personer med svært fysisk handicap og til personer uden svært fysisk handicap med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom".
På trods af, at dem med sekundært lymfødem også har en funktionsnedsættelse og lymfødemet også er progressivt er de ikke dækket af denne vejledning. Det er kun primært lymfødem der er dækket under en af de fire hoveddiagnosegrupper ("medfødte eller arvelige sygdomme"). Du kan finde vejledningen her.
Det er dog den praktiserende læge der vurderer om de vil henvise til vederlagsfri fysioterapi og det gør de ud fra denne guide her
Vi har dog hørt fra patienter, at det er svært at finde en fysioterapeut med ydernummer som også er uddannet indenfor lymfødembehandling.
Du kan også vælge en lymfødemterapeut uden for ydernummer og selv betale for din behandling.
Hvis du har sekundært lymfødem kan du finde mere information på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/10324
Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1247
Hjælpemidler og forbrugsgoder - Social og Sundhedsministeret
https://sm.dk/arbejdsomraader/handicap/hjaelpemidler-og-forbrugsgoder/hjaelpemidler
Servicelovens § 112 stk. 1:
Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for, at borgeren kan udøve et erhverv.
Andet
Vi anbefaler at du tjekker vores blog post om Ankestyrelsens principafgørelse her og også melder dig ind i vores lukket Facebook gruppe hvor patienter deler deres erfaringer omkring ansøgning af kompressionshjælpemidler. I Lymfebladet 02/2023 har vi også en artikel om hvordan man søger og evt. klager. Hvis du ikke er medlem kan du gøre det her og få bladet tilsendt som pdf.
Andre rettigheder
Lymfødem er en kronisk sygdom. Du har derfor ifølge Ligningslovens § 9 D, ret til et særligt befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads.
Dagpengelovens § 56-aftale: Med en kronisk sygdom kan arbejdsgiveren modtage refusion, når lønmodtageren er indlagt eller til behandling mindst 10 dage indenfor et år.
Når du melder dig ind i DALYFO får du tilsendt en brochure på pdf med mange nyttige informationer om dette samt omkring måltagning af kompressionshjælpemidler.
