|
|
|
Ny smykkeserie støtter DALYFO’s arbejde30-03-2014 23:16 Guldsmed og juvelér Lars Hansson har designet en smykkeserie specielt til DALYFO. Serien hedder Dalyfo dråbe, og den får premiere på DALYFO’s workshop 11.-13. april i Kolding.
 Formålet med smykkerne er at give alle mulighed for på en smuk og kreativ måde at synliggøre DALYFO og støtte DALYFO’s arbejde og økonomi, fortæller Lars Hansson, der har været medlem af DALYFO i mange år. For hvert dråbe-smykke der sælges, bliver 20 procent af salgsprisen doneret til DALYFO. Serien består af en ring, armbånd, ørestikker, tie-tack/revérs-nål og vedhæng, der kan sættes på en kæde eller en broche. Det centrale motiv er to lymfedråber, som går igen på alle smykkerne. Sølvdråberne er udført i Sterlingsølv (925s) og er håndsmedede og cicelerede efter gamle håndværkstraditioner. De kan dog laves i andre ædle metaller efter aftale.
  Patienter ved ikke, hvordan de kommer på venteliste30-03-2014 23:06 De patienter, som i efteråret mistede adgangen til lymfødembehandling på Sygehus Thy-Mors, venter stadig på besked om, hvordan de kommer på venteliste til ny behandling. DALYFO har bedt Region Nordjylland om gøre noget ved sagen hurtigst muligt.
I efteråret 2013 gik en lymfeterapeut på Sygehus Thy-Mors på pension, og det førte til, at 46 lymfødempatienter fik besked på, at de ikke længere kunne få deres sædvanlige behandling på sygehuset.

De måtte indstille sig på at vente, indtil hospitalet kunne få ansat en ny lymfødemterapeut, og to andre vendte tilbage fra henholdsvis barsel og en langvarig sygemelding, forklarede formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman, som svar på en klage fra DALYFO. Regionsrådsformanden skrev i samme brev, at Sygehus Thy-Mors gerne optager patienter på venteliste til første mulige behandlingstid - “der altså desværre aktuelt er medio 2014”. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ingen af de patienter, som DALYFO har været i kontakt med, der har modtaget informationer om, hvordan de kommer på den omtalte venteliste. Og de får heller ikke svar, når de henvender sig til sygehuset. DALYFO har derfor skrevet endnu et brev til Ulla Astman og bedt hende svare på, hvordan personalesituationen ser ud nu, og hvad regionen og sygehuse Brug din viden og erfaringer som patient aktivt30-03-2014 22:58 Paraplyorganisationen for danske patientforeninger, Danske Patienter, søger patienter, der har overskud og lyst til at indgå i dialog med sundhedsvæsenet i konkrete situationer, hvor det er vigtigt at inddrage patienternes viden og erfaringer.Danske Patienter har oprettet et korps af aktive patienter og pårørende, som du kan melde dig til. Gør du det, kan Danske Patienter kan kontakte dig, hvis sundhedsvæsenet ønsker din hjælp og viden i forbindelse med nye projekter, løsninger og praktiske beslutninger i sundhedsvæsenet. Et eksempel kan være, at man på et hospital beslutter at samle en gruppe mennesker – for eksempel sygeplejersker, læger, patienter og pårørende – der skal finde ud af, hvordan man bedst indretter en ny afdeling på hospitalet. Her kan den aktive patient eller pårørende bidrage med sine erfaringer og oplevelser, så den nye afdeling ikke kun lever op til de behov, læger og sygeplejersker har, men også til patienterne og de pårørendes. Et andet eksempel kan være, at en kommune skal købe nogle nye apparater, der kan måle blodsukker hos diabetespatienter. Her kan en patient med kendskab til diabetes være med til at fortælle kommunen, hvad han eller hun har brug for, lægger vægt på og foretrækker i forbindelse med et nyt apparat. En aktiv patient eller Yoga-hold i Herlev for lymfødemikere30-01-2014 17:22
FOF Københavns Omegn udbyder et yoga-hold specielt til folk med kredsløbsproblemer og ophobning af væske i kroppen - især i benene. Det kan måske have interesse for nogle lymfødemikere.
Underviseren hedder Erna Troels, og hun er uddannet i lymfedrænage. Derudover har hun et godt kendskab til yoga og har været i praktik i fire uger i Kerala i Indien, hvor yoga er en væsentlig del af behandlingen af lymfødem.
På holdet bliver der arbejdet med yoga-, åndedræts-, venepumpe- og afspændingsøvelser for at styrke kredsløbet og lymfesystemet.
Kurset starter 4. februar og foregår hver tirsdag fra 16.30-18.00 i Herlev. Tilmelding på www.fof-taastrup.dk - hold nr. 13597.
DALYFO vil lave forum for børn og unge28-11-2013 18:03
DALYFO har taget de første spæde skridt til at etablere et forum for børn og unge med lymfødem. I november mødtes en gruppe medlemmer for at diskutere, hvordan sådan et forum kan etableres, og hvordan man kan komme i kontakt med andre interesserede.
En stærk drivkraft bag projektet er Ulla Fink Ulriques, som har ønsket sig et forum for børn og unge i mange år, og ønsket fik yderligere styrke, da hun og hendes mand deltog i en norsk sommerlejr for børn og unge i regi af Norsk Lymfødemforening.
Hun håber på, at vi også i Danmark kan få en tradition med at samle de børn og unge, som har lyst, til fælles aktiviteter og erfaringsudveksling.
I første omgang handler det dog om at finde frem til flere, der har lyst til at være med i sådan et forum.
Derfor planlægger gruppen nu at sende breve til landets lymfødemterapeuter om initiativet i håb om, at de vil give brevet videre til de børn og unge, som bliver behandlet hos dem.
Hvis du har lyst til at deltage i et forum for børn og unge eller kender nogen, der gør, så tag kontakt til Ulla Fink Ulriques på mobil: 23 24 84 23 eller på mail danula-design@c.dk
Fremover kommer Lymfebrevet tre gange om året28-11-2013 17:41
DALYFO's bestyrelse har besluttet, at Lymfebrevet fremover kun udkommer tre gange om året i stedet for fire. Det betyder, at næste nummer af Lymfebrevet først udkommer i januar 2014.
Lymfebrevet dumper fremover kun ned i medlemmernes postkasser tre gange om året mod de tidligere fire, har bestyrelsen besluttet.
Beslutningen er truffet af flere grunde.
For det første er det en meget stor arbejdsopgave at producere Lymfebrevet. Tidligere var DALYFO begunstiget af at have en redaktør, der ikke samtidig var medlem af bestyrelsen, men sådan er det ikke længere. Nu ligger opgaven i bestyrelsen sammen med en lang række andre arbejdsopgaver, og der er ganske enkelt ikke kapacitet til at fortsætte med at udgive fire numre om året.
For det andet udgiver DALYFO nu et digitalt nyhedsbrev i de fleste af årets måneder til alle, som har lyst til at modtage det. Det betyder, at nyheder kan komme hurtigere ud, og der er ikke så stort behov for Lymfebrevet til aktuelle informationer. I øjeblikket abonnerer over 150 på nyhedsbrevet, hvilket svarer til næsten en fjerdedel af alle foreningens medlemmer.
De penge, som DALYFO sparer ved at nedsætte frekvensen af Lymfebrevet, vil blive brugt til at styrke indholdet. I løbet af det næste år vil bestyrelsen arbejde med at give bladet et nyt og mere tidssvarende layout, lige som der vil komme flere billeder og forh&ar 46 lymfødempatienter ladt i stikken af Sygehus Thy-Mors28-11-2013 17:18
DALYFO har netop erfaret, at 46 patienter med lymfødem fra den ene dag til den anden har mistet adgangen til behandling af deres lymfødem i Fysioterapien på Sygehus Thy-Mors.

De gode hænder er forsvundet på Sygehus Thy-Mors. Sygehuset har besluttet, at behandlingen af lymfødem og lymfødemlignende tilstande ikke "længere vil kunne varetages på Sygehus Thy-Mors".
Behandlingen blev stoppet med dags varsel. Nogle patienter fik mundtlig besked, andre fik et brev, men beskeden var den samme: Der er lukket for behandling fra dags dato.
Patienterne fik i brevet besked på at henvende sig til egen læge eller speciallæge, hvis de har brug for en revurdering af dereslymfødem, og de fik også et par telefonnumre på et par bandagistfirmaer, som kan hjælpe med at tage mål til nye kompressionsærmer og strømper.
Brevet indeholder hverken en beklagelse eller en begrundelse for beslutningen, der skulle hænge sammen med, at en lymfødemterapeut har valgt at stoppe i afdelingen.
En af de patienter, der er berørt af den drastiske beslutning, er Else Melgaard, der også er medlem af DALYFO's bestyrelse. Hun har jævnligt gået til behandling hos sygehusets lymfødemterapeut, hvilket betyder, at hun er i stand til at passe sit fuldtidsjob.
Men nu er arbejdet truet, for der findes ikke privatpraktiserende lymfødemterapeuter i loka Videnskabelig forskning bag chi-maskine16-11-2013 23:22
Chi-maskinen ligner noget fra den lidt suspekte afdeling i tv-shoppen. Men faktisk er der videnskabligt belæg for, at den kan bruges til at behandle lymfødem.

I DALYFO fik vi for kort tid siden en forespørgsel fra en patient, som var blevet anbefalet at bruge en chi-maskine i behandlingen af sit lymfødem. Kendte vi noget til chi-maskinen og dens effekt, spurgte patienten.
Og nej, det gjorde vi ikke umiddelbart i bestyrelsen. Men research på internettet viser, at maskinen ikke bare eksisterer, men også er blevet testet i et klinisk forsøg af den kendte australske lymfødemspecialist, Neil Piller.
Som en guldfisk svømmer Chi-maskinen er en lille kasse, som man stiller på gulvet. Man lægger sig på ryggen på gulvet og lægger sine ankler op i en fodstøtte oven på kassen. Når man tænder for maskinen, kører fodstøtten fra side til side i et roligt tempo, så kroppen rokker fra side til side på samme måde, som når en guldfisk svømmer.
Se hvordan i denne youtube video
Hvis man bruger maskinen 5-15 minutter to gange om dagen, vil den ilte cellerne i kroppen, forbedre blodcirkulationen, øge energien, stabilisere rygsøjlen og accellerere afgiftning og heling. Og så sætter den også gang i lymfesystemet. Faktisk skulle 15 minutter i chi-maskinen svare til en times manuel lymfedrænage, hvi
Props & Pearls søger spørgelystne kvinder16-11-2013 17:23
Props & Pearls leder efter spørgelystne kvinder, der har eller har haft brystkræft, som vil deltage i en workshop om et nyt website, der skal samle viden om brystkræft og dens følger.
Props & Pearls er en socialøkonomisk virksomhed, hvis overskud fra salg af hjælpemilder går til projekter til gavn for målgruppen. Et helt nyt projekt er en hjemmeside, som skal skaffe svar på alle de spørgsmål, som kvinder kan have om brystkræft.
"Vi ved jo, at kvinder under og efter behandling for brystkræft som oftest slås med en lang række spørgsmål, som de bruger megen energi på at researche eller som tapper dem for energi, fordi de forbliver ubesvarede," fortæller Birgitte Bath fra Prop & Pearls.
Men mange af disse spørgsmål kan faktisk besvares kvalificeret og videnskabeligt, hvis man ved, hvor man skal lede og i øvrigt leder længe nok. Nogle spørgsmål er der ikke svar på, fordi viden ikke findes – men det er også et svar.
Nu vil Prop & Pearls gerne i kontakt med kvinder, der har eller har haft brystkræft, for at høre deres spørgsmål.
"Herefter vil vi med hjælp fra eksperter i ind- og udland søge svar på de spørgsmål, der ifølge kvinderne vægter tungest. Svarene vil blive formidlet via et nyt site, der er under udvikling," fort Hvilke behandlinger har du prøvet?26-10-2013 23:12
Har du prøvet andre typer af behandling end Komplet Fysioterapeutisk Lymfødem Behandling med manuel lymfedrænage, bandagering, hudpleje og øvelser? I så fald vil Dansk Netværk for Lymfødem (DNL) gerne høre om det.
DNL er et netværk for lymfødempatienter og behandlere, som blev oprettet i 2010 og består af repræsentanter fra DALYFO, Foreningen for Danske Fysioterapeuter og Videncenter for Lymfødem ved Bispebjerg Hospital.
DNL er i gang med at afdække, hvordan lymfødem egentlig bliver behandlet i Danmark og har bedt DALYFO om hjælp til at finde ud af, om patienterne bruger andre typer af behandling end Komplet Fysioterapeutisk Lymfødem Behandling, og i givet fald hvilke erfaringer de har med det.
Så fortæl os, hvad du har prøvet. Vi ved, at der bliver eksperimenteret med meget rundt omkring lige fra akupunktur til zoneterapi. Og sikkert endnu mere.
Dine erfaringer kan have stor betydning for arbejdet med at udforme retningslinjer for, hvordan fremtidens behandling skal være, så fortæl os om det ved at sende en mail til info@dalyfo.dk
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
>
|
|
|
|
|