Hvad er lymfødem?
Lymfødem er en kronisk lidelse der opstår fordi funktionen i lymfesystemet er nedsat. Det kan skyldes at lymfeknuder er blevet fjernet, at lymfekarrene er beskadigede eller at lymfesystemet ikke er tilstrækkeligt udviklet fra starten.
Lymfødem viser sig som en vedvarende hævelse som varer mere end 3 måneder. Specielt arme og ben er udsatte men det kan også være lokaliseret til ansigt, hals, bryst eller kønsdele.
Hvordan udvikler det sig?
Det er meget forskelligt, hvor udtalte symptomer den enkelte får ved lymfødem, og
hvor hurtigt de udvikler sig. De første tegn på lymfødem kan være:
• Synlige hævelser efter fysisk belastning som evt. aftager igen under hvile
• Fodtøj/fingerringe, der strammer eller ikke kan tages på
• En fornemmelse af spænding, øget tyngdefornemmelse og stivhed i den kropsdel der er påvirket
• Smerter eller ømhed
Primært og sekundært lymfødem
Der skelnes mellem primært og sekundært lymfødem
Primært lymfødem
Lymfødem der er medført. Kan manifestere sig fra fødslen, ved puberteten eller senere (>35 år). Der er flere forskellige typer af primært lymfødem som en specialist kan diagnosticere blandt andet ved at tage en genetisk test.
Sekundært lymfødem
Kan opstå efter kræftbehandling hvor lymfeknuderne bliver fjernet eller lymfekar beskadiges på grund af kemoterapi eller stråling. Det kan også følge efter kirurgiske indgreb, infektion eller trauma. Forekomsten af lymfødem efter kræftbehandling er 20-30% for brystkræft, 20% for gynækologiske kræftformer, 16% for hudkræft, 10% for urogenitale kræftformer (urinveje, blære og prostata) og 4% for hoved-/halskræft (cancer.dk).
Diagnosticering
Hvordan får jeg en diagnose?
Henvendelse ved egen læge der kan henvise til hospitalet for en undersøgelse. Hvis man har været igennem et kræftforløb, kan man søge hjælp på den onkologiske afdeling hvor man er blevet behandlet. Der er flere måder at diagnosticere lymfødem på alt efter om der er tale om primært (medfødt) eller sekundært (påført) lymfødem.
Diagnosen stilles almindeligvis ud fra sygehistorien (arvelighed eller anden sygdom), kliniske fund suppleret med lymfeskintigrafi, CT- eller MR-scanning.
Det er dog vigtigt at udelukke andre årsager til hævelse, såsom blodprop i de dybe vener eller hjertesygdom.
Et lymfødem er i reglen ensidigt eller asymmetrisk og vil i starten vise sig som et såkaldt
”pitting ødem”, hvor fingertryk efterlader en fordybning i huden. Se billede.
Et ubehandlet lymfødem kan over tid bevirke, at huden mister sin elasticitet, bliver fortykket og furet. Derudover øger det risikoen for rosen.
For dem med sekundært lymfødem kan du finde mere information her på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
