Lymfødem og lipødem - ultrakort

Lymfødem er en kronisk lidelse, der opstår, fordi funktionen i lymfesystemet er nedsat. Lymfødem viser sig som en vedvarende hævelse af især arme og/eller ben, men kan også være andre steder på kroppen. Sygdommen opdeles i primært og sekundært lymfødem.

Primært lymfødem

Primært lymfødem skyldes sandsynligvis medfødte defekter i lymfekarrene. Denne form kan være arvelig. Primært lymfødem viser sig oftest i puberteten.

Sekundært lymfødem

Sekundært lymfødem kan opstå efter infektion, kirurgiske indgreb, fjernelse af lymfekirtler, strålebehandling, kemoterapi eller anden medicinsk behandling.

Lipødem

Lipødem er en sygelig stor fedtaflejring, der efterhånden påvirker lymfekarrene, så deres transportkapacitet reduceres. Lipødem er karakteristisk ved en betydelig ømhed.

Lymfødem - årsag og behandling
 
BSN-Jobst har udgivet en pjece, som hedder "Lymfødem - årsag og behandling".
Pjecen henvender sig især til dem, der netop har fået konstateret lymfødem, men kan naturligvis være brugbar for alle. Den kommer blandt andet ind på:
  • Hvordan lymfødem opstår
  • Forskellige typer af lymfødem
  • Komplet lymfødembehandling
  • Kompressionsstrømper og -ærmer
  • Hvad du selv kan gøre

Pjecen er lavet i samråd med blandt andre DALYFO og Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Lymfødembehandling (DSFL).

Download brochuren: Lymfødem - årsag og behandling

 
DALYFO's gode råd
 
Det er vigtigt at understrege, at alle lymfødemer er forskellige og derfor vil vi reagere forskelligt i forskellige situationer. Derfor er det bedste råd at mærke efter i sin egen krop, hvad der fungerer eller ikke fungerer, da dét der virker for nogle, ikke nødvendigvis virker for andre. Lær DIT lymfødem at kende og brug evt. nedenstående som inspiration.
 
 
I dagligdagen:

Ligesom ved andre kroniske sygdomme, er det vigtigt, at man efter den første intensive behandling, selv gør en indsats.

Lav dit daglige hjemmeprogram med dybdeånding, øvelser og selvdrænage.

Brug kompressionsstrømpe hver dag. Der findes forskellige slags kompressionsstrømper, find sammen med din behandler frem til det mærke og den kvalitet, der passer dig bedst.

Vær opmærksom på, at strømpen sidder korrekt og ikke gnaver. Brug talkum hvis strømpen gnaver eller få syet bomuldsindlæg i strømpen.

Følg vaskeanvisningen og forny strømpen i tide, da en slidt kompressionsstrømpe kun har ringe effekt.

Sørg for at cremen er absorberet i huden før strømpen tages på, da cremen ellers kan ødelægge gummitrådene i strømpen.

Har du svært ved at få kompressionsstrømpen på, kan du med fordel benytte gummihandsker eller benytte talkum efter bad for lettere påtagning af strømpen.
Du kan desuden anvende en ”strømpepåtager” – f.eks. Easy slide, der fås til både arm og ben

For stramt tøj, sko, ringe og urremme kan hindre lymfetransporten. BH’er kan fås med brede stropper.

Der kan søges om specialsyet tøj og sko efter Lov om Social Service § 112, hvis standard ikke kan tilpasses.

Hvis arm eller ben føles tung og træt, så placer dem højt. Armen kan placeres på en skråpude og ved ben med lymfødem brug en fodskammel og hæv fodenden af sengen.

Ved høje temperaturer kan du afkøle arm eller ben i lunkent vand eller bruge et vådt håndklæde, det mindsker hævelse. Modsat kan kuldepåvirkning være en risikofaktor, bær derfor varmt tøj og handsker, når det er koldt.

Om sommeren kan det for nogen være en fordel at bade med kompressionsstrømpen på, da våde strømper giver god kompression og samtidig køler.

Overophedning af huden ved solbadning/solskoldning, solarium, sauna, spa og lange, varme karbade øger risikoen for Rosen.

Ved armlymfødem kan det for nogen være belastende med ensformige bevægelser som at strikke, bruge PC-mus, pudse vinduer m.m.. Det kan derfor være en god ide at ændre rutiner, som f.eks. at skifte Pc-mus til den anden hånd.

Det kan ved armlymfødem være et problem med tunge løft, tunge skuldertasker i lang tid eller voldsom fysisk udfoldelse med amen.

Klassisk dybdegående massage kan fremkalde yderligere hævelser, og anbefales derfor ikke til en lymfødemiker.
 
 
Ved sport og motion:
 
Bevægelse er vigtig, da lymfeophobningen øges, når du sidder eller står i længere tid.

Når du bevæger dig og laver øvelser, virker musklerne som en slags pumpe, der presser lymfen opad og væk.

Benyt kompressionsstrømpe i forbindelse med motion i det omfang, det kan lade sig gøre, da det fremmer lymfeflowet.

Raske spadsereture, stavgang, jogging, walking, cykling, gymnastik, svømning, vandgymnastik (ikke for varmt vand), mensendieck, tai-chi, QiGong og pilates er gode motionsformer.

Hvis armen føles tung på lange gåture, så aflast med hånden i lommen ind imellem. Normale frie armsving virker som en venepumpeøvelse.

Med benlymfødem kan kraftige hop og spring hos nogle være et problem, mens med armlømfødem kan det for nogle være problematisk at spille tennis, golf eller lign..

HUSK den daglige motion er vigtig, men overdriv ikke - prøv dig frem - find ud af, hvad der er godt for dig – lyt til din krop – vi reagerer forskelligt.

Det er vigtigt ikke at glemme livskvaliteten!
 

Ved kontakt med læge og sygehus:

Undgå injektioner, akupunktur, blodprøvetagning og blodtryksmåling i lymfødemområdet.

Vanddrivende medicin virker ikke på lymfødem.
 

Ved rejse:

Benyt altid kompressionsstrømper ved lange bil- eller flyrejser. Trykket i flykabinen svarer til trykket på en bjergtop i 3000 meters højde. (kilde: Kirsten Hedeager i Lymfebrevet nr. 4, 2006)

Forsøg at lave venepumpeøvelser og gå frem og tilbage mindst én gang i timen.

Medbring medicin til behandling af en evt. Rosen.

Det er en god ide at have renseservietter med, hvis du får sår og skrammer og ikke har så nem adgang til vand og sæbe.


Om kost:
 
Vær opmærksom på din vægt, det er en fordel at tilnærme sig en idealvægt, da overvægt forværrer lymfødemet.

Undgå for meget salt i maden, det binder væsken i kroppen.

Drik gerne 2 l. vand om dagen. Kaffe, te og alkohol virker vanddrivende, drik derfor gerne vand sammen med disse drikke (kilde: sygeplejerske Lene Andersen, Århus kommunehospital).

Ved ben-lymfødem spis hellere ofte og mindre portioner, idet lymfestrømmen fra benet skal passere bugområdet. Det kan være en god ide, at spise det største måltid først på dagen og at spise et mindre måltid om aftenen. Derved belastes lymfesystemets arbejde mindst muligt om natten.


Lovgivning og rettigheder i forhold til lymfødem:
 
Lymfødem er en kronisk sygdom. Du har derfor ifølge Ligningslovens § 9 D, ret til et særligt befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads.
Reglerne kan ses på www.skat.dk under fradrag i den personlige indkomst – befordringsfradrag – pkt. A.F.3.1.4.

Man kan søge om personlige hjælpemidler som kompressionsærmer/strømper, ortopædisk fodtøj, elevtionsbunde m.m. efter Lov om Social Service § 112.

Dagpengelovens § 56-aftale: Med en kronisk sygdom kan arbejdsgiveren modtage refusion, når lønmodtageren er indlagt eller til behandling mindst 10 dage indenfor et år.

Dansk version af best practice for behandling af lymfødem

Dansk Netværk for Lymfødem har udarbejdet et overblik over de vigtigste pointer fra "Best Practice For The Management Of Lymphoedema. International Consensus" fra 2006, som bygger på den bedst tilgængelige evidens inden for diagnostik og behandling af lymfødem.

Download pjecen her (pdf)

Formålet med denne pjece er at udbrede kendskabet til lymfødem, samt at sikre behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af geografi og sektorer. Anbefalingerne omhandler også nationale forhold, herunder bestemmelser om hjælpemidler i henhold til den gældende servicelov.

Udarbejdelsen og distribueringen er støttet af Helsefonden og Aase, Ejnar Danielsens Fond og en donation uden tilknyttede betingelser fra Specialbandager. Den er et delelement i et samlet projekt til forbedring af den tværsektorielle indsats for lymfødem patienter i Danmark, som DNL/DLF påbegyndte i 2013. Dette projekts hovedformål er at formidle viden om lymfødem til terapeuter, praktiserende læger, patienter og beslutningstagere og derved sætte fokus på bedre udredning, henvisnings- og behandlingsforløb for patienter med lymfødem.

Det originale, internationale konsensus-dokument fra The International Lymphoedema Framework (ILF) blev udarbejdet i 2006 og er siden blevet fulgt op af kompendier med fokus på specifikke områder inden for konsensus om behandling af lymfødem, fx kompression og kirurgiske indgreb.